by Hans Adolf Brorson (1694 - 1764)
Den yndigste rose er funden
Language: Danish (Dansk)
Den yndigste rose er funden, blandt stiveste torne oprunden, vor Jesus, den dejligste pode, blandt syndige mennesker gro'de. Alt siden vi tabte den ære Guds billedes frugter at bære, var verden forvildet og øde, vi alle i synden bortdøde. Da lod Gud en rose opskyde og sæden1 omsider frembryde, at rense og ganske forsøde vor slægts den fordærvede grøde. Al verden nu burde sig fryde, med salmer mangfoldig udbryde, men mangen har aldrig fornummen, at rosen i verden er kommen. Forhærdede tidsel-gemytter, så stive som torne og støtter, hvi holder I eder så ranke i stoltheds fordærvede tanke! Ak, søger de ydmyge steder, i støvet for Frelseren græder, så får I vor Jesus i tale, thi roserne vokser i dale. Min Jesus! du stedse skal være mit smykke, min rose, min ære, de giftige lyster du døder og korset så liflig forsøder. Lad verden mig alting betage, lad tornene rive og nage, lad hjertet kun dåne og briste, min rose jeg aldrig vil miste!
Authorship:
- by Hans Adolf Brorson (1694 - 1764) [author's text not yet checked against a primary source]
Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):
- by Joseph Klug (1490 - 1552), "Den yndigste rose er funden", in the collection Sangbogen, Edition Wilhelm Hansen [text verified 1 time]
Researcher for this page: Leif Møller
This text was added to the website: 2012-05-14
Line count: 32
Word count: 164